Om Lean Construction-DK

Lean Construction-DK arbejder med at udbrede og implementere Lean Construction i dansk byggeri og at udbrede både danske og internationale erfaringer om den trimmede byggeproces.

Lean Construction-DK Netværket arbejder for at trimme byggeprocessen, og er samlingsstedet for de danske aktiviteter for Lean Construction/Trimmet Byggeri.

Lean Construction-DK er d. 1. januar 2020 overgået fra at være en forening til at være et netværk under Værdibyg.

Netværket arbejder med at udbrede og implementere Lean Construction i dansk byggeri og at udbrede både danske og internationale erfaringer om den trimmede byggeproces.

Et aktivt netværk på tværs af branchen

Lean Construction-DK henvender sig til alle aktører i byggeprocessen, og medlemmerne tæller både store og små virksomheder og organisationer fra hele byggeriets værdikæde; bygherrer, rådgivere, entreprenører, leverandører, producenter, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner.

Netværket udarbejder vejledninger og kurser om forbedring af produktivitet og samarbejde i byggeprocessen.

Herudover arrangerer netværket medlemsmøder om aktuelle problemstillinger og udfordringer i byggeprocessen. Møderne afholdes enten som oplæg fra inviterede eksperter eller som diskussions fora, hvor medlemmerne sammen diskuterer og udvikler forståelsen for byggeprocessen.

Lean Construction-DK er forankret som netværk hos Værdibyg, med seniorprojektleder Morten Skaarup Jensen lcdk@leanconstruction.dk som kontaktperson.

Rapport: Barrierer for bedre byggeprocesser (pdf)