Frontløbere i byggeriets processer

Har vi glemt, at byggebranchen består af mennesker? … der er afhængige af hinanden?

"Byggebranchen skal i parterapi!" Sådan lød anbefalingen fra seniorprojektleder hos DPR Construction Anthony Muñoz,'s, da han i januar gæstede Danmark med et spændende oplæg om Integrated Project Delivery.

Men måske vil parterapi - eller bare terapi  - gavne byggebranchen uanset kontrakt og samarbejdsform?

Terapi i par eller grupper handler bl.a. om at forstå og afstemme egne behov og reaktioner, med forventninger og rammer i forholdet. Hvordan vi møder hinanden med respekt, uanset konflikt eller uenighed, og kommunikerer mere tydeligt og enkelt for at fremme samarbejdet og gøre processen mere effektiv. Mere fokus på de egenskaber gavner også i høj grad samarbejde, arbejdsglæde og kvaliteten på vores byggeprojekter - uanset kontraktform. Mere populært kalder vi det ofte procesledelse eller procesfacilitering. Helt sikkert er det, at jeg i praksis aldrig vil vælge at kalde det terapi. Men hvorfor egentlig?

Er det et tabu, at byggebranchen består af og ledes af mennesker og at samarbejde og kommunikation er en svær disciplin der kræver et vedvarende fokus - f.eks. ved hjælp fra en terapeut? Eller en facilitator? Vi kan også kalde det en konsulent. Jeg bruger det begreb jeg vurderer lettest giver adgang. Men "tabuet" er interessant, fordi det måske vidner om en manglende erkendelse af behovet for hjælp?

Personligt bygger jeg altid rummet omkring "samtaleterapien" op med projektmæssige indgangsvinkler. F.eks. risikoanalyse, organisering, procesplanlægning eller fælles succeskriterier og spilleregler. Især sidstnævnte er et vigtigt redskab i forhold til at fastholde et fælles fokus igennem hele projektforløbet. De er ofte indgangsvinklen til jævnlige samtaler - eller opsamlinger. Uanset indgangsvinkel og dagsorden, giver det rum til, at vi også får talt om det, der er svært. Det kan f.eks. være bekymringer, fornemmelser eller konflikter. Der bliver skabt et rum, hvor det er legitimt at italesætte - det er ligefrem forventet. Jeg plejer at bruge billedet:

"Vi har et glas med mudder og hjælper hinanden med at skabe ro, så jorden falder til bunds. Når det er sket, er det let at se, hvad der fungerer (det klare vand) og hvilke udfordringer vi skal have løst eller fjernet jorden i bunden af glasset)"

Det giver klarhed over, hvad der er krævet, så vi konstruktivt kan aftale hvem der gør hvad, hvornår.

Efter 16 års arbejde med "terapi" i byggebranchen, oplever jeg kun positiv feedback på projektniveau, firmaniveau og på det menneskelige niveau samt resultater i form af mere værdi for pengene, bedre bundlinje, færre konflikter og større arbejdsglæde. Alligevel oplever jeg at starte holdningsmæssigt forfra næsten hver gang.

Hvorfor?

Er byggebranchens blinde område, at byggebranchens primære ressource er mennesker? Eller tør vi bare ikke indrømme, at det er noget vi har brug for hjælp til? Måske endda med fordel hjælp fra en, der kan se processen og samarbejdet udefra og ikke selv har part i en evt. konflikt. En der som den lille dreng i eventyret om kejserens nye klæder med nysgerrighed og uden anklage spørger ind til det, som ingen andre berører. På byggeprojektet f.eks.: "Jeg oplever at i taler udenom … Hvad skyldes det?"

Hvordan får vi den enkelte, det enkelt firma, de forskellige fag og brancherne på tværs til at forstå, at deres kompetencer kan øge værdiskabelsen, når fællesskabet også bliver accepteret og ledet professionelt? Eller sagt på en anden måde: Hvordan kommer vi væk fra at folk brokker sig over, at de er afhængige af andre mennesker, kompetencer og firmaer. At afhængigheden er et vilkår. At det kræver en ihærdig indsats, kompetencer og professionelt fokus og organisering at lede mennesker igennem en effektiv og værdiskabende byggeproces.

Jeg er nysgerrig. Hvad tænker du? Er terapi - eller procesledelse - vejen frem mod mere effektiv værdiskabelse i byggebranchen?

Kan vi på sigt skabe en kulturforandring i branchen så det bliver normalt at agere ud fra behov og mulige løsninger, frem for rettigheder - og på den måde sikre samlede vinderhold?Eller hvad mener du der skal til?

Jeg håber i vil bidrage i debatten med både jeres erfaringer, holdninger og gode ideer. Og som Mads Steffensen ville have sagt: "Lad os holde en sober toner". Både i debatten og i byggebranchen generelt.

Deltag i debatten på LinkedIn her