Lean Construction DK's Årsmøde 2018 - Bryd barriererne i byggeriet!

ÅRSMØDE2018 1

TILNET1

Årsmødet i LCDK tog fat i barriererne for bedre produktivitet i byggebranchen- Det gjorde vi ved på den ene side at spille os igennem alt for genkendelige situationer imellem byggeriets parter på byggepladsen, med TeaterSpektrum som katalysator;  dels ved at få inspiration fra en topprofessionel bygherreorganisation som både taler og handler Lean Construction: Highways England, hvor foreningens tidligere formand Randi Christensen (COWI) er leanmanager på det enorme 'Lower Thames Crossing' tunnelprojekt.

 

'Når de rigtige argumenter kommer frem, er man nød til at forholde sig til det: Datoer, ønsker, fakta'
Der var gode råd til bygherren: Stil krav i udbuddet til processen - og til, hvordan parterne skal inddrages både tidligt (ved f.eks. at benytte sig af de dialogbaserede udbudsformer) og ved ændringer undervejs. Og slip ikke byggeriet undervejs, men vær med hele vejen. 

TILNET2

Hovedentreprenørerne blev opfordret til også at tage ansvar for at invitere bygherren ind, for at finde ud af hvad det er, de gerne vil have. Og rette ryggen og være bevidst om at de som fagfolk har fagligheden, og ved hvad der skal til for at bygge. Men både entreprenørerne og den enkelte mester skal tage initiativ til at mødes, og huske at stille krav til egen organisation/folk. Og så skal de ikke bare sige ja til alt og håbe på at det nok løser sig!

 

Arbejdsmiljøkonsulenten blev fremhævet for sin rolle i at sikre arbejdsmiljøet er i orden - både det fysiske og mentale.

 

Alle på pladserne bør tage ansvar for at få en god kultur, hvor man taler sammen - pænt - og før små uklarheder/uoverensstemmelser eskalerer.

Så hvordan kommer man det nærmere?

  • Stil åbne og nysgerrige spørgsmål
  • Anerkend hinandens fagligheder
  • Flyt fokus fra problemet til muligheder (vi kan ikke… men kunne vi måske…?)
  • Pas på ikke at falde i fagfælden, når der f.eks. skal finde ekstra penge - husk at løfte blikket og se på processerne i hele værdikæden og alle aktørernes kompetencer/potentielle bidrag

TILNET3

Et godt bud på opskriften 'Sådan fremmer vi produktiviteten i byggebranchen'

Randi Muff Christensen (COWI), Lean Manager for Lower Thames Crossing kom det endnu nærmere med sit oplæg. Ingredienser for succesfuld at overkomme barriere for udvikling:  En 'One team'-organisation, en dedikeret og beslutsom bygherreorganisation, målrettet efteruddannelse i Lean Construction samt dokumentation for resultater. Derved opnås fælles standarder og sprog og dokumenterede effekter som fx sparet tid som resultat af LPS. Fælles kontor (Bigroom) og fælles kor er blot nogle af rammerne for det samarbejde og den nærhed, som er nødvendig hvis man skal opbygge de relationer der muliggør løbende forbedringer og en innovationskultur. Se Randis slides her, bl.a. med en oversigt over leanuddannelsesprogrammet og se og del YouTuben om metoden Choosing by Advantages (CBA) her (ca. 18 min)

Arbejdet med at identifcere barrierene og produktivitetsdriverne fortsætter, ligesom dokumentationen af, at LC har en målbar og positiv produktivitetseffekt og positiv effekt på arbejdsmiljøet

Efter oplæggene var der workshop i Lean Construction DK's projekt: Barrierer for procesforbedringer. Dette gav skarpe inputs og perspektiver på deltagernes egne erfaringer med barriererne for procesforbedringer, der tages med i det videre arbejde i projektet. Læs mere om projektet her.