Anvendes teknikkerne i praksis?
Danmark er et af de lande i verden, der har markeret sig mest
ved at opnå en forholdsvis stor udbredelse af Lean
Construction-tankerne. De første skridt blev taget i
forsøgsbyggerier i slutningen af 1990'erne og fulgt op af især MT
Højgaard og Niras.
Siden har andre virksomheder fulgt trop, og på entreprenørsiden
har eksempelvis NCC, Jakon, CEG og Enemærke & Petersen
medvirket til at udbrede og udvikle konceptet.
Selvom det herhjemme i starten har haft ry som et værktøj for
byggestyring for entreprenører, er der flere og flere rådgivere og
arkitekter, der har vist interesse og brugt Lean
Construction-principperne i projekteringsarbejdet. Endvidere er
Danmark et af de førende steder, når det gælder diskussionen- og
udviklingen af værdibegrebet, og også flere bygherrer er begyndt at
integrere principper og værktøjer i deres byggeproces.
Samtidig skal det nævnes, at initiativerne omkring Lean
Construction bakkes op af en række af byggeriets organisationer -
bl.a. Dansk Byggeri og BAT kartellet.